For børn
- Klampenborg Galopbane er også sjov for de yngste. Børn og unge under 18 har gratis adgang, og når solen skinner er Legepladsen til højre for Paddock Restauranten et skønt område for børnefamilier. Grønt græs til tæppet og picnickurven, opsyn med børnene og ikke langt fra Totalisatoren.
På dage med mindre godt vejr kan børnene lege på den indendørs legeplads i stueetagen i Paddock Tribunen, mens forældrene nyder banens Caféteria lige ved siden af. Den indendørs legeplads byder også på TV med tegnefilm.
På udvalgte løbsdage vil der være Ponyridning og andre sjove arrangementer for de yngste.