Den nye Bane i Ordrup Mose
På en ekstraordinær generalforsamling den 14. oktober 1903, fremlagde Foreningens bestyrelse et forslag om flytning af galopbanen på Eremitagesletten til en projekteret bane i Ordrup Mose. Der var enstemmighed om forslaget, men mange og lange forhandlinger med Landbrugs- og Krigsministeriet bevirkede, at byggeriet af Klampenborg Galopbane først gik i gang i efteråret 1906.

Efter sæsonen 1909 blev Eremitagesletten lukket for væddeløb, og søndag den 5. juni 1910 blev den nuværende bane i Ordrup Mose indviet. I forbindelse med banens indvielse blev den nyopførte tribune taget i brug. Så vidt vides stod den oprindeligt på Verdensudstillingen i Paris i 1906, men blev så skønsomt revet ned, lagt i kasser og sendt til Klampenborg.
Tribunen som vi i dag kender som Den Kongelige Tribune – på grund af Kongelogen midt for – var dengang helt åben, men er siden blevet tilbygget og restaureret.

Også den flotte bygning lige inden for Hovedindgangen blev opført i forbindelse med Galopbanens åbning, og den anvendes stadig den dag i dag. I øjeblikket rummer den banens officielle ”Vægt” med ud- og tilbagevejning af dagens deltagende Jockeys, der ligeledes bruger bygningen som omklædningsrum.

Omsætning på 70.204 kr. i 1910!
Der var seks løb på åbningsdagens program, som virkelig var en københavnerbegivenhed, og omsætningen lød på fantastiske 70.204 kroner. Det første Derby blev også afviklet i 1910. Det hed stadigvæk Skandinavisk Derby, og vinderen hed meget passende ”Klampenborg”. Hesten var ejet af Ritmester Clauson-Kaas, som var den der tog initiativet til anlæggelse af Klampenborg Galopbane. Ugen inden Derbyet havde ”Klampenborg” vundet Pokalløb, som blev indstiftet i 1902 og fortsat hører til blandt banens største og mest traditionsrige væddeløb.

De klassiske løb kommer til Danmark
I de følgende årtier lykkedes det Klampenborg Galopbane at skaffe flere deltagende heste til løbene, større omsætninger i totalisatoren, flere besøgende og højere præmier i løbene.
I 1923 indstiftede man efter engelsk forbillede 2000 Guineas, som blev kaldt for Dansk Forårsløb. I dag er man vendt tilbage til 2000 Guineas. I 1930’erne så endnu to klassiske løb dagens lys, igen efter engelsk forbillede. Denne gang overførte man det engelske 1000 Guineas og opkaldte løbet efter den berømte danske hoppe ”Mowerina”. I dag bruges såvel navnet Mowerinaløb som 1000 Guineas om løbet.

I 1937 blev Dansk St. Leger indført, mens der skulle gå yderligere 10 år inden det femte og sidste klassiske opgør, Dansk Oaks, blev indført. Dansk Oaks og Mowerinaløb er begge forbeholdt hopper, mens de øvrige klassikere kan have deltagelse af begge køn.

Med udbruddet af 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse i 1940 skulle man tro, at dette ville have en negativ indflydelse på Klampenborg Galopbane. Men det gik lige modsat!
Endnu flere mennesker søgte til Ordrup Mose for at få tankerne væk fra krigen. Totalisatoromsætningen satte hvert år ny rekord, og trenden fortsatte i efterkrigsårene, der faktisk har vist sig at være nogle af de absolut bedste i banens historie. Men i 1947 blev totalisatorafgiften forhøjet, hvilket betød at den opadgående kurve blev knækket.

Scandinavian Open Championship
I 1977 indstiftedes et nyt internationalt storløb – Scandinavian Open Championship over distancen 2400 meter. Det var et forsøg på at skaffe internationale topheste til Klampenborg Galopbane, men løbet blev i første omgang kun afviklet i 1977 og 1978. Begge gange med den legendariske jockey Lester Piggott som vinder på henholdsvis Trainer’s Seat og Pollerton. Scandinavian Open Championship blev genindført i 1996, hvor løbet havde en præmiesum på 1.000.000 kroner. Sejren gik til Brdr. Streckers Federico, der året forinden havde vundet Dansk Derby.
I 2000 blev Scandinavian Open Championship opgraderet til et internationalt Gruppe-3-løb – det første i dansk galopsports historie. At et løb får Gruppestatus svarer stort set til at komme med i fodboldens Champions League. Sejren gik til tyske Montalban med den danske jockey Lennart Hammer i sadlen.

Den nye Paddock Tribune
I december 1998 brændte galopbanens gamle ”Sadleplads Tribune” fra 1934 ned til grunden, og opførelsen af en ny tribune begyndte ved sæsonens afslutning i 1999. Den nye tribune blev indviet af daværende Kulturminister Elsebeth Gerner-Nielsen på Premieredagen i 2000.

Klampenborg Galopselskab
Klampenborg Galopbane var fra begyndelsen ejet af Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme. I 1911 overtog de nystartede forening Kjøbenhavns Væddeløbsforening lejemålet, men efter bare tre år overgik løbsafviklingen atter til Ædle Hesteavl.

I 1957 indledtes igen forhandlinger omkring banens lejevilkår. Den kontrakt som A/S Klampenborg Væddeløbsbane havde med Landbrugsministeriet udløb den 31. december 1957, hvorefter Ædle Hesteavl skulle være lejer hos ministeriet i stedet for hos aktieselskabet. Ædle Hesteavls bestyrelse valgte at lade det nydannede væddeløbsselskab Klampenborg Galopselskab A/S, der var blevet dannet af en kreds af hesteejere, overtage driften af banen, hvilket trådte i kraft fra nytår 1958 og siden har været uændret.

I begyndelsen af 1980’erne købtes Banens aktier af et kommanditselskab og siden indskrænkedes banens aktionærer først til 10, og derefter til det nuværende antal på tre.

Overskud, øget totalisatoromsætning og stigende publikumsbesøg
Efter en mangeårig periode med tilbagegang i både publikum og spil, fik Klampenborg Galopbane vendt trenden i 2002 og kom ud af sæsonen med økonomisk overskud, øget totalisatoromsætning samt et stigende publikumsbesøg.

Vi fortsætter i 2007 med at opsøge fremgangen, og vi glæder os også til at modtage dig til væddeløbene på Nordeuropas smukkeste Galopbane.